Ekstern Harddisk

En ekstern harddisk giver dig ekstra plads og kan desuden bruges som backup af din PC. Jeg vil i dette indlæg gennemgå nogle af de fordele du får, ved at investere i en ekstern harddisk. Inden du er kommet så langt, at du overvejer at købe ekstra harddisk plads, så har du sikkert gjort dig nogle ideer om, hvad det er du skal bruge din eksterne harddisk til. Og der kan som sagt være flere grunde til det, for der er mange anvendelsesmuligheder.

Hvad kan du bruge en ekstern harddisk til

  • Ekstra plads på PC’en
    Hvis du er ved at løbe tør for plads på din alm PC, så er det væsentlig billigere at købe en ekstern harddisk i stedet for at købe en ny computer.
  • Back-up
    De fleste af os har en masse filer, billeder, videoer og meget mere, som vi nødig vil miste. Med en extern harddisk, kan du jævnligt kopiere dine vigtigste filer over på den, så du altid har en opdateret version, hvis du skulle miste din PC
  • Flyt filer
    Du kan også bruge en ekstern harddsik til at flytte filer fra en computer til en anden. Det kunne feks være at du har nogle filer på an gammel PC, som du gerne vil have flyttet over på den nye.

Der er flere andre gode måder at anvende en ekstern harddisk på, men langt den vigtigste er at bruge den til back-up. Langt de fleste firmaer, har idag erkendt at det er nødvendigt med backup af filer osv., men der er stadig mange private, som ikke tænker ret meget over det. Men stort set alle har nogle ting på computeren, som de ville blive meget kede af at miste.

Priser

Priserne på eksterne harddiske er de sidste par år faldet meget i forhold til pladsstørrelsen, men priserne falder generelt hurtigt på alt PC udstyr, så det er der ikke noget underligt i. Men det er lækkert som forbruger, at du idag kan gå ud og købe feks en 1000 GB / 1 TB ekstern harddisk til under 700 kr. Og med så meget ekstra plads er det de færreste mennesker, der kommer til at lide af pladsmangel det første stykke tid.

Billig ekstern harddisk

Kan du nøjes med mindre plads, kan du relativt nemt finde en billig ekstern harddisk. Der er masser at vælge imellem, og går du ikke så meget op i overførselshastighed og mærke, så kan du sagtens finde en til under 400 kr.
Prøv evt at tjekke tilbudsaviserne, og derefter tjekker du på nettet. Derved kan du i løbet af kort tid finde de bedste tilbud på eksterne harddiske.

Opsætning med USB

Langt de fleste eksterne harddiske levere idag som plug-and-play via din USB port. Hvilket betyder, at du bare skal sætte stikket i din PC, og så installeres det nødvendige software mere eller mindre af sig selv. Så snart det er klaret, kan du gå igang med at bruge harddisken, og flytte filer frem og tilbage, lav backup, og hvad du nu ellers kan komme i tanke om at bruge den til.

Kommentarer er lukkede.